Bevarelse, opretholdelse og beskyttelse af Scientology religionen
De slagkraftige teknologier i Dianetics og Scientology tilbyder intet mindre end midlerne til at opnå sand åndelig frihed og udødelighed for alle der begynder rejsen mod dette mål. Sådan en teknologi har aldrig eksisteret før, og millioner over hele verden betragter den personligt som værende værdifuld hinsides sammenligning. De ved at når denne teknologi anvendes nøjagtigt som skrevet af L. Ron Hubbard – og med deres ærlige og etiske deltagelse – vil de opnå den åndelige fordel de søger gennem Scientology hver eneset gang.
Religious Technology Center (RTC) eksisterer for at sikre at det kan lade sig gøre. Dets formål er at beskytte offentligheden mod ukorrekt anvendelse af teknologien og at sørge for at de religiøse teknologier i Dianetics og Scientology forbliver i rette hænder og ydes korrekt.
Det er ikke nogen lille opgave at overvåge og håndhæve renheden i den tekniske anvendelse og garantere en standardmæssig administration. Gennem historien har alle religioner oplevet perioder hvor vækst er blevet fulgt af ændringer i religiøs doktrin og udøvelse og endda direkte afsporinger fra den oprindelige mission. Åndelige bevægelser og religiøse trosretninger har gennem tiderne lidt under den destruktive indflydelse af indbyrdes stridigheder og magtkampe.
RTC’s formål er at beskytte offentligheden mod ukorrekt anvendelse af teknologien og at sørge for at de religiøse teknologier i Dianetics og Scientology forbliver i rette hænder og ydes korrekt.
Fortidens religiøse lære som traditionelt blev videregivet mundtligt eller nedskrevet af skrivere, var udsat for både ændringer og fejlfortolkninger. I modsætning til dette har det 20. århundredes teknologiske fremskridt gjort det muligt at og nedskrive Scientologys Skrifter permanent i bøger og optage foredrag og film på bånd. Eftersom hr. Hubbards originale tekster og optagelser altid kan undersøges og verificeres, kan teknologien faktisk aldrig gå tabt. Til trods for at Scientology opstod i en tid med teknologiske fremgange, har religionen og dens Kirker alligevel mødt fjenden i form af ændringer og omfortolkninger som har plaget andre religioner.
Heldigvis har man i takt med fremskridtene inden for kommunikation udviklet og brugt en række love om ophavsret og varemærker til at beskytte selv religiøse skrifter og symboler mod forkert brug og ændringer. Det er denne grundlæggende funktion med at beskytte Scientology religionens varemærker og avancerede religiøse Skrifter som Religious Technology Center tager sig af. Det er en funktion der garanterer Scientologys renhed og anvendelighed langt ind i fremtiden.
I begyndelsen førte hr. Hubbard personligt tilsyn med den ortodokse udøvelse af Scientology. Som en væsentlig del af denne bestræbelse registrerede han også mange af religionens kendetegnende ord og symboler såsom Dianetics og Scientology som varemærker der kunne beskyttes juridisk. Disse registrerede mærker udgjorde en juridisk mekanisme til at sikre at Scientologys religiøse teknologier bliver standardmæssigt ydet i nøjagtig overensstemmelse med Skriften og ikke ændres gennem ulovlig tilegnelse eller ukorrekt brug. De gav ligeledes en juridisk mekanisme til at forhindre nogen i at tilbyde en ændret eller uægte version af Dianetics og Scientology og repræsentere den som den ægte teknologi.
Eftersom hr. Hubbards originale tekster og optagelser altid kan undersøges og verificeres, kan teknologien faktisk aldrig gå tabt.
I 1982 donerede hr. Hubbard disse religiøse mærker til det nyligt dannede Religious Technology Center og betroede denne Kirke ansvaret for at beskytte Scientology religionen ved at håndhæve den rene og etiske brug og standardmæssig anvendelse af hans teknologier. Derfor opretholder RTC teknologiens renhed og beskytter mod enhver form for forkert brug eller fejlagtig repræsentation ved lovligt at registrere og, hvor det er nødvendigt, håndhæve bestemte ord og symboler i Scientology religionen som varemærker og servicemærker i lande over hele verden.
Det er RTC der giver Church of Scientology International (CSI), Scientology religionens Moderkirke, retten til at bruge varemærkerne og til at licensere brugen af dem til alle andre Scientology Kirker. Uden CSI’s skriftlige bemyndigelse og RTC’s endelige godkendelse kan ingen enhed lovligt bruge mærkerne eller kalde sig en Scientology Kirke. Idet alle Scientology Kirker er forpligtet til at yde Dianetics og Scientology Teknologier i fuld overensstemmelse med deres varemærkelicenser, er hele hierarkiet op til Church of Scientology International selvkorrigerende og sikrer ren og ortodoks Scientology.
I modsætning til dette undersøger RTC enhver afvigelse fra denne standardmæssig administration og sikrer at ortodoksien genoprettes. Det sikrer også at ingen individ eller gruppe repræsenterer sig selv misvisende og tilbyder en ændret teknologi mens de kalder den Dianetics eller Scientology.