OVERSIGT

Religionen Scientology

En beskrivelse

Scientology består af en helhed af viden som udspringer af visse grundlæggende sandheder. De vigtigste af disse sandheder er:

  1. Mennesket er et udødeligt åndeligt væsen.
  2. Hans erfaring strækker sig langt ud over et enkelt liv.
  3. Hans evner er ubegrænsede selv om de ikke er realiseret på nuværende tidspunkt.

Scientology tror desuden at Mennesket dybest set er godt, og at hans åndelige frelse afhænger af ham selv og hans medmennesker og hans opnåelse af broderskab med universet. I den henseende er Scientology en religiøs filosofi i ordets dybeste betydning, for den beskæftiger sig med intet mindre end den fulde genoprettelse af Menneskets iboende åndelige selv, hans evner, hans bevidsthed og hans vished om hans egen udødelighed. Scientology følger en religiøs tradition der er mindst lige så gammel som Menneskeheden idet den beskæftiger sig med ånden i forhold til sig selv, universet og andet liv, og dybest set er troen på åndelige væsener. Alligevel er det Scientology i sidste ende repræsenterer, nyt: Dens religiøse teknologi er ny, dens kirkelige organisation er ny, og det den betyder for det 21. århundrede, er helt nyt.

Scientology tror desuden at Mennesket dybest set er godt, og at hans åndelige frelse afhænger af ham selv og hans medmennesker og hans opnåelse af broderskab med universet.

I Scientologys hjerte ligger dens Aksiomer som præcist definerer de grundlæggende love og sandheder i livet herunder hvem vi er, hvad vi er i stand til, og vigtigst af alt hvordan vi kan realisere vores iboende åndelige evner. Disse Aksiomer danner grundlaget for en omfattende mængde visdom der vedrører hele livet. Fra denne visdom udspringer et stort antal grundlæggende principper som mennesker kan bruge til at forbedre deres nuværende liv såvel som til at opnå åndelig udødelighed. Faktisk er der ikke noget område i livet som ikke kan forbedres ved at anvende Scientologys principper.